Her finder du boganmeldelsen af ‘Ellinors modige valg’ af Katrine Wessel
‘Ellinors modige valg’ er modtaget til anmeldelse.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Ellinors modige valg’ her
Fakta om bogen
- Forfatter: Katrine Wessel
- Titel: Ellinors modige valg (bog 4 i den historiske romanserie om Familien Winther)
- Udgivelsesdato: 18. juni 2021
- Forlag: Hr. Ferdinand
Fra bogens bagside
Efter sin mands død bor Ellinor Winther hos sine svigerforældre, men det passer hende ikke synderligt godt at skulle agere pyntegenstand i de fornemme stuer. Derfor beslutter hun sig for at finde et arbejde, hvilket falder i dårlig jord hos den konservative Cecilia Winther.
Kristiania er ramt af et krak, og mange har mistet både hjem og formue. Frederik Winther forsøger at danne sig et overblik over familiens tab. Han er forlovet med Camilla Brandt, men længes stadig efter Emma. Tilbage i Trondhjem krydses deres veje atter igen…
‘Ellinors modige valg’ er fjerde bog i fortællingen om Winteherdynastiets drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd.
Læs anmeldelsen af de 3 første bøger i serien om Familien Winther lige her:
Boganmeldelse – Ellinors modige valg
Endnu engang vælger Katrine Wessel at give os et uddybende indblik i en bestemt kvindelig karakter i serien.
- Indtil nu har vi i bog 1 ‘Familien Winther’ fået et nærmere indblik i Cecilia, som familiens kvindelige overhoved og hendes konservative tilgang til livet.
- I bog 2 ‘Hvis du vil have mig’ er det Karen, tjenestepige hos Familien Winther. Samtidig får vi også lov at opleve lidt mere af Frederik, som er søn nr. 2 i familien.
- I bog 3 ‘Rosenhavens hemmeligheder’ følger vi Roses tur til England. Her kommer vi lidt væk fra selve Familien Winther samtidig med, at vi lærer Rose meget bedre at kende.
Denne gang er det blevet Ellinors tur og det bliver, som titlen antyder ikke nemt for hende.
Efter Christians død (familiens ældste søn), er hendes rolle i familien blevet udefinerbar. Inden Christians alt for tidlige død, nåede hun at blive gravid med datteren Eva. Det er især datteren som knytter hende tæt på Familien Winther og med Rose i England og Frederik det meste af tiden i Kristiania, er Ellinor det eneste bindeled Cecilia og Karl har til et af deres børn.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Ellinors modige valg’ her
Ellinors modige valg
Som en handlekraftig pige, er det svært for Ellinor at finde sig tilpas i denne rolle. Hun kommer fra en familie, som er kendt i Kristiania for deres pelshandel og er vant til at ekspedere kunder og være ude i handelslivet.
Derfor er det ikke så underligt, at det er den vej hun søger, da livet bliver for stille, som enke og svigerdatter i den betydningsfulde Familien Winther.
Med sig tager hun al sin butikserfaring, sit gå på mod og masser af oplevelses iver. Det er alt sammen noget, der hjælper hende med at lande på benene i den nye verden uden for det beskyttende hus hos Cecilia og Karl Winther.
Gennem sit ægteskab med Familien Winthers ældste søn, er Ellinor en del af de finere kredse. Derfor er det svært for Cecilia og Karl at forlige sig med hendes valg at levebrød.
Tiderne er skiftet siden hun kom til Trondhjem. Selvom de finere kredse stadig findes og der er skarp klasseopdeling, er afstandene ikke så store som de har været. Det betyder at Ellinor får nemmere ved at gøre det hun gør bedst. Nemlig finde tilbage til sit liv med handel og butiksarbejde. Hun forstår sig på de fine fruer, samtidig med at hun kan tale til den generelle befolkning.
Det kommer til at have stor betydning for Ellinor og hendes nye liv.
Ud over Ellinor kommer vi endnu engang til at opleve mere til Frederik. Hans kvaler efter krakket i Kristiania og det ansvar, der hviler på ham, som familiens ældste søn, har stor betydning for hans liv. Hans frie valg er taget fra ham, da der stadig findes regelsæt, der skal overholdes, på trods af det skift vi ser i tiden.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Ellinors modige valg’ her
Bedømmelse
Det var hyggeligt at være tilbage hos Familien Winther og få lov at komme tættere på Ellinor. Hendes handlinger i de tidligere bøger, giver pludselig meget bedre mening efterhånden, som vi kommer tættere på hendes tanker og baggrund.
Katrine Wessel guider endnu engang fint og enkelt gennem fortællingen og som læser, er det nemt at fatte sympati for Familien Winther. Samtidig er det interessant at opleve den forskellighed de enkelte medlemmer oplever verden med.
Er du til historiske romaner, så er den her serie den helt rigtige at gå i gang med. Jeg venter spændt på at læse mere til familien Winther i de kommende bøger.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Ellinors modige valg’ her
Rigtig god fornøjelse med læsningen.
Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Ellinors modige valg’ her’
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Ellinors modige valg’ her
No Comments