Boganmeldelse Livsstil

Det sidste søm – sidste bind i serien om Fabian Risk

Det sidste søm boganmeldelse

Jeg har læst og anmeldt ‘Det sidste søm’ af Stefan Ahnhem

‘Det sidste søm’ er modtaget til anmeldelse. 

Det sidste søm boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Det sidste søm’ her

Fakta om bogen:

  • Forfatter: Stefan Ahnhem
  • Titel: Det sidste søm
  • Udgivelsesdato: 17. januar 2022
  • Forlag: Lindhardt og Ringhof

Fra bogens bagside

Han har afpresset, manipuleret og mishandlet. Han har vadet over lig for at nå toppen. Han er på alle måder en modbydelig mand. Han hedder Kim Sleizner og er politichef for Københavns Politi.

Den danske betjent Dunja Hougaard er gået under jorden for på egen hånd at fælde sin tidligere chef. I månedsvis har hun forberedt sin hævn. På den anden side af sundet i Helsingborg får den svenske politimand Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie – og sender ham ud på en desperat mission.

‘Det sidste søm’ er Stefan Ahnhems sjette og afsluttende bog i Fabian Risk-serien.


Læs mine tidligere anmeldelser af serien her:


Det sidste søm boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Det sidste søm’ her

Boganmeldelse – Det sidste søm

Denne gang er der fuld fokus på Dunja og den hævn, som hun planlægger. Hendes eneste mål er at fælde Kim Sleizner, koste hvad det vil.

Da to lig dukker op og Jan Hesk som ny leder af efterforskningen bliver sat på sagen, virker det til at det hele er lige til. Han er støttet af Kim Sleizner og så burde alt jo være lige til. Allerede fra start af ser han dog ting, der ikke helt stemmer. Kan han få brikkerne til at passe i den oplagte forklaring eller ser han bare ting, der ikke er der.

Hans team er nyt og de skal derfor lige finde hinanden. Det kommer til at have stor indvirkning på den vej efterforskningen tager i sin begyndelse.

I Sverige får Fabian dårligt nyt, som spænder over sundet til København. Han ser derfor sig selv ankomme til hovedstaden for at finde svar. Selve denne del fylder lidt mindre, men er ikke mindre vigtig. Tværtimod kommer det til at have stor betydning for bogen, hvordan Fabian finder fred med den ulykke, der har ramt ham.

Det sidste søm

Spillet mellem at skifte mellem Fabian, Dunja og den danske efterforskningsenhed giver i første omgang overhovedet ikke mening. Det virker som om, at alle leder i hvert sit hjørne og det er svært at se, hvordan enderne hænger sammen.

Samtidig er det også med til at jeg læste videre, fordi der da måtte være noget, der på et eller andet tidspunkt kom til at give mening og selvfølgelig får Stefan Ahnhem bundet sløjfen om det hele til sidst.

Glem alt det du troede du vidste om personerne i bogen. Du får denne gang lov til at lære dem at kende på et niveau, som du ikke troede muligt.

Bogen her er sidste bind i serien om Fabian Risk og den slutter også på et passende tidspunkt. Meget er sket og nu er det tid til at stoppe op.

I de sidste bøger, har der været et tydelig overgang til den næste. Her får du en klar afslutning og det passer rigtig fint ind i serien og den skrivestil, som Stefan Ahnhem har haft hele vejen igennem.

Det sidste søm er sidste bog og jeg vil anbefale dig, at gå i gang med serien fra start af. Selv startede jeg med bog nr. 4 ‘Motiv X’. Den kunne godt læses alene, men efter den vil jeg anbefale at læse serien i rækkefølge, da der sker så meget under hele forløbet omkring Fabian Risk og hans person, at det vil give bedst mening.

Det sidste søm boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Det sidste søm’ her

Bedømmelse

Det sidste søm giver en god afslutning på en hæsblæsende serie. Der er meget fokus på personernes samspil og den historie de har sammen. Det betyder også at bogen denne gang primært er på dem og deres måde at håndtere de situationer, der opstår undervejs. På den måde får Stefan Ahnhem givet dem alle den afslutning, som giver bedst mening.

Er du til krimiserier, så vil jeg klart anbefale dig serien her. Du får fart og tempo sammen med en handling, som kræver fokus samtidig med at den leder dig ud af retninger, som du ikke i din vildeste fantasi kunne forestille dig.

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink): Køb ‘Det sidste søm’ her

Vil du se flere boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Det sidste søm boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Det sidste søm’ her

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply