Kage/Dessert Opskrifter

Den nemmeste edderkoppe kage – find den lige her

Edderkoppe kage

Vil du gerne lave en sød Halloween kage sammen med børnene, så se mere her

Edderkoppe kage

Denne edderkoppe kage er super sød og smager dejligt af chokolade. De søde øjne giver en skønt udtryk til krible krable edderkopperne.

Reklame – Jeg har modtaget produkter fra Dr. Oetker til test.

Det er ved at være en del år siden at jeg sidst har bagt en Red Velvet kage, men det er en kage der passer perfekt til halloween.

Da jeg ikke havde gemt opskriften fra sidst måtte jeg igang med at undersøge hvad sådan en red velvet kage egentlig bestod af.

Definitionen på en Red Velvet kage

En red velvet kage stammer fra England og ordet velvet fortæller at kagen er blød og fløjlsagtig krumkage.

Den originale kage laves med kærnemælk, kakao, eddike og rød farve.

Edderkoppe kage

Valg af kagen

Det lyder helt klart som definitionen på en lækker kage.

Derfor fik jeg fundet min chokoladekage opskrift frem og den er blevet rettet til, så den passer perfekt til denne definition.

Kagen blev ikke lige så rød, som jeg kunne ønske mig, men så tror jeg simpelhen at kakaoen helt skal udelades, men det må blive en anden god gang.

Valg af fyld

Valg af fyldet var nemt. Jeg havde nemlig fået en pose chokolade mousse med fra Dr. Oetker.

På den måde var der hurtigt en velsmagende mousse klar og så har den fået lidt sort farve til at give et fint halloween udtryk til de røde bunde.

Tag børnene med i køkkenet

Denne kage er oplagt til at have børnene med.

Lad dem være med til at røre kagen sammen og når kagen skal samles, er de helt sikkert også klar med el-piskeren til den lækre cremede chokolade mousse.

Edderkoppe kage

Samling af edderkoppe kage

  • Skær din Red Velvet kage ud i 3 bunde (find opskriften nederst på siden)
  • Lav Dr. Oetker chokolademoussen efter anvisning på posen og farv med sort farve
  • Læg den ene bund i en bagering og kom halvdelen af moussen på
  • Kom en bund mere på og derefter resten af moussen
  • Til sidst kommes den sidste bund på og kagen stilles på køl
  • Lad den stå på køl en times tid og rør smørcremen sammen (opskriften finder du nederst på siden)
  • Tilsæt sort farve til smørcremen og smør kagen op ved først at smøre et let lag til at samle siderne og så skal kagen på køl ca. ½ time
  • Tag kagen ud og smør den fint op med resten af smørcremen
  • Farv lidt fondant eller marcipan i de farver som dine edderkopper skal have
  • Lav et fint spindelvæv af Royal Icing med en sprøjtepose (opskriften finder du nederst på siden)
  • Rul fondant / marcipan ud og tryk cirkler, som du sætter på kagen
  • Herefter giver du edderkopperne ben og øjne
  • Stil kagen på køl til servering

Jeg har lagt alle opskrifterne nederst på siden, så du nemt kan bage din helt egen edderkoppe kage.

Inspiration til hvilke retter du kan lave sammen med dine børn finder du her: #Børn laver mad

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Red Velvet kage med rød farve

Denne red velvet kage tager lidt kortere tid at lave end den med rødbede, da der ikke er kogetid. 

Ret: Kage
Ingredienser
Passer til en rund springform på ca. 20 cm
  • 2 æg
  • 300 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 100 g smør
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 3 tsk hvidvins eddike
  • 2 -3 spsk rød farve
  • 20 g usødet kakao (bagekakao)
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk natron
Sådan gør du
  1. Kom æg og sukker i en skål og pisk det hvidt og luftigt

  2. Smelt smørret ved svag varme og hæld det i æggemassen sammen med kærnemælk, hvidvins eddike og rød farve.

  3. Rør det hele sammen. 

  4. Bland usødet kakao, hvedemel og natron i en anden skål. 

  5. Hæld forsigtigt melblandingen i den anden skål og vend det hele godt sammen. 

  6. Hæld dejen i en smurt springform og bag ved 175 grader varmluft i 50-60 minutter. 

RI – Royal Icing

Denne glasur er nemmere at bruge til sprøjteglasur, da den er fastere end den traditionelle glasur med vand og flormelis. Den kan samtidig bruges til at pynte fine småkager, da den holder formen. 

Ingredienser
  • Past. æggehvider
  • Flormelis
Sådan gør du
Det er forskelligt, hvor meget du skal bruge i mængde, da det afhænger af hvor tynd du gerne vil have glasuren.
  1. Start med at komme æggehviden i en skål og rør flormelis i lidt ad gangen indtil glasuren daner toppe, som kan blive stående. 

    Tjek det ved at løfte din gaffel eller dit piskeris op af massen. 

  2. Vil du gerne have lidt farve i, skal du bruge pasta eller pulverfarver, for at sikre at glasuren holder formen. 

  3. Kom glasuren i en sprøjtepose og brug den til at sprøjte fine snirkler på kager eller pynt fine småkager. 

Chokoladesmørcreme / chokolade frosting

Denne chokoladesmørcreme smager kraftigt at chokolade og bliver dejligt blød. 

Den vil blive hård på kagen i køleskabet, men stivner ikke meget hårdt op. 

Brug den eventuelt som topping på dine cupcakes – den passer især godt til banan. 

Opskriften passer til opsmøring af 1 rund kage på ca. 25 cm i diameter. 

Ingredienser
  • 450 g flormelis
  • 80 g usødet kakao / bagekakao
  • 250 g smør i stue temperatur
  • ½-1 dl mælk i stue temperatur
  • 3 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
  1. Sigt flormelis og kakao i en skål. 

  2. Tilsæt smør, mælk og vaniljesukker. 

  3. Rør det hele til en ensartet masse. 

Edderkoppe kage
Edderkoppe kage
Edderkoppe kage
Edderkoppe kage
Edderkoppe kage

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Agnethe
    26. oktober 2019 at 23:02

    Den er altså bare SÅ fin og hyggelig! Mine unger ville helt sikkert ELSKE at lave sådan en 😍

    • Reply
      Home by Bianca
      11. november 2019 at 17:43

      Tusind tak 🙂 Du må have dem med i køkkenet. Edderkopper findes jo hele året 😉

Leave a Reply

Opskrift Vurdering