Kage/Dessert Opskrifter

Den bedste kokoskage med hindbær – find den her

Kokoskage med hindbær

Her finder du opskriften på den bedste kokoskage med lækre stykker af hindbær

Reklame Dr. Oetker – frostingen er modtaget til test

Kokoskage med hindbær

Herhjemme elsker datteren på 7 år at komme med i køkkenet. Siger mor her ‘Skal vi bage kage’, så er hun der med det samme.

Denne gang var det Dr. Oetker, der gav os en god undskyldning for at komme i køkkenet.

Vi har nemlig modtaget deres nye icing & frosting produkt til at test.

Icing & frosting findes i 3 versioner_ Juicy Lemon, Choco Dream og Berry Fantasy.

Her faldt valget straks på den fine lyserøde Berry Fantasy, for selvfølgelig skal pigerne lave en lyserød kage.

Kokoskage med hindbær

For at give lidt modspil til den søde frosting, som vi valgte at lave med flødeost, lavede vi en lækker kokoskage med hindbær.

Hindbærrene giver et skønt modspil til alt det søde og kagen blev dejlig luftig og med god kokossmag.

Opskriften på den lækre kage finder du herunder i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Kokoskage med hindbær

Børn i køkkenet

Jeg kan virkelig anbefale at tage børnene med i køkkenet. De nyder virkelig tiden og det resultat der kommer ud af det.

Datteren var simpelthen så stolt og glædede sig til eftermiddagshygge med far og lillebror.

Min datter er blevet 7 år og er efterhånden rimelig godt erfaren i et køkken. Hun fik derfor lov til at slå æg ud, hælde mælk op og tage sig af de forskellige mængder tsk.

Vi starter altid med at måle det hele af og fordele i skåle sammen. Så får hun derefter selv lov til at røre kagen sammen med vejledning af rækkefølgen fra mig.

Lad børnene selv vælge farve på kagen og så skal du selvfølgelig huske masser af krymmel.

Vil du gerne se flere kager for børn, så kan du finde dem her: Børn bager

Eller vil du gerne have børnene mere generelt med i køkkenet, så deler jeg opskrifter og fif her: Småkokke.

Signatur
Kokoskage med hindbær

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Kokoskage med hindbær

Denne kage har en god smag af kokos og får et dejligt frisk pust fra hindbærrene.

Ret: Kage
Ingredienser
Kagen passer til en bradepande på ca. 17 x 27 cm
  • 90 g smør
  • 1,5 dl mælk
  • 3 æg
  • 175 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 120 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g kokosmel
  • 120 g hindbær fra frost
Sådan gør du
  1. Mål hindbærrene af i en skål og stil den til side.

  2. Smelt smørret i en gryde og tag den derefter af varmen.

  3. Tilsæt mælken til den smeltede smør, så temperaturen på smørret kommer ned.

  4. Rør æg, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt.

  5. Bland hvedemel, bagepulver og kokos i en skål.

  6. Vend skiftevis smørblandingen og melblandingen sammen med æggene, så du ikke slår luften ud af dejen.

  7. Vend til sidst hindbærrene i og hæld blandingen i en smurt form.

  8. Bag ved 180 grader varmluft i ca. 25 minutter.

Kokoskage med hindbær
Kokoskage med hindbær

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering