Kage/Dessert Opskrifter

De bedste sprøde jødekager – kan også udstikkes

Jødekager opskrift

Her finder du opskriften på de bedste sprøde jødekager. Skær skiver af en rulle eller stik dem ud i fine figurer.

Jødekager som mormor laver dem. Mon ikke også du har en jule småkage, som bare vækker masser af skønne barndomsminder.

Hos mig er det jødekagerne. Min mormor laver dem nemlig med en halv mandel lige på midten og drysset med sukker. Det betyder, at jeg da nemt kunne spise mig hele vejen rundt om mandlen, for at spise den til sidst. Det var nu engang den bedste del.

I min version drysser jeg med perlesukker, men du kan sagens drysse med almindeligt sukker og også tilføje et drys kanel. Det bliver de bestemt ikke dårligere af.

Opskriften på mine jødekager finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Jødekager opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Jødekager opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Jødekager – lidt praktisk info

Find her svaret på de mest stillede spørgsmål vedrørende jødekager.

Hvorfor kalder man det jødekager?

Navnet jødekager kommer fra 1700-tallet, fordi kagerne kom fra de jødiske bagerier.
Den klassiske jødekage drysses med sukker og kanel.

Kan man fryse dej til jødekager?

Ja det kan de sagtens. Frys din jødekage dej i ruller og skær skiver af, som du kommer i ovnen. De kan sagtens skæres af den frosne dej.
Vil du gerne udstikke fine figurer, kan du tage en portion op og lade den tø i køleskabet over natten.

Hvordan holder jeg mine småkager sprøde?

Du holder dine småkager sprøde ved at gemme dem i en lufttæt kagedåse. For at sikre dig, at din kagedåse slutter tæt, kan du med fordel lægge et stykke bagepapir i toppen inden du sætter låget på.

Sprøde småkager

Hvor længe kan dejen holde sig i fryseren?

Dejen kan holde sig 2-3 måneder i fryseren, så du kan nemt lave den klar i god tid. Pak dejen ind i bagepapir med en frysepose rundt om.

Hvor længe kan dejen holde sig i køleskabet?

Dejen kan holde sig 2-3 uger i køleskabet. Opbevar den ligesom ved frost. Pakket ind i bagepapir med en frysepose rundt om. Du kan også sagtens have dejen stående i lufttætte beholdere.

Jødekager opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Formen på jødekager

Du kan sagtens lave en rulle dej klar og komme på køl eller i fryseren. På den måde er det nemt lige at skære lidt tynde skiver og bage. På den måde har du nybagte småkager hele julen.

Vil du gerne lave fine udstikker småkager, så er jødekager perfekte. Dejen er utroligt nem at arbejde med. Du skal bare sørge for, at den har været på køl, så den er nemmere at rulle ud.

Drys et fint lag mel på bordet og rul dejen tyndt ud. Udstik i fine former.

Det er den perfekte julekage, at have børnene med til at lave.

Jødekager opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Jødekager opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Småkager til udstikkere

Ud over denne skønne kage har jeg også andre kager, som med fordel kan laves med udstikkere. Børnene elsker det og de kan få lov at udfolde sig kreativt.

Brunkager opskrift udstikkere
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Udstikker småkager - fine figurkager

Jødekager – fremgangsmåde

Det er nemt at lave dejen til jødekagerne klar. Bare se med her.

Cookieboks eller småkagefad

Der er ikke noget hyggeligere end at sætte en god julefilm på fjernsynet med et fint anrettet fad med hjemmebagte julesmåkager.

Det er slet ikke så svært at lave. Når du har bagt dine småkager kan de holde sig sprøde længe i en lufttæt kagedåse. Så er det bare at lægge dem fint på fadet.

Du kan også gøre, som jeg har gjort her. Lav en fin cookieboks og brug den som vært-/værtindegave.

Cookie boks spiselige gaver
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Find de andre opskrifter samlet lige her:

Vil du gerne se flere småkage opskrifter, så du kan lave din helt egen cookieboks, så kan du finde dem lige her: #Småkage

Er det flere julekager, som du er på udkig efter, så har jeg samlet dem lige her: #Julekage

Opskriften på mine jødekager finder du herunder i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Jødekager

Nemme og sprøde julesmåkager med en dejlig sødme. Rul dejen til en pølse og skær tynde skriver eller rul den ud og udstik fine former.

Ret: Småkager
Antal: 100 småkager
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk hjortetaksalt
  • 120 g sukker
  • 170 g smør
  • 1 æg
Pynt
  • 25 g mandler
  • 1 æg
  • Sukker (evt. perlesukker)
  • Kanel (kan udelades)
Sådan gør du
  1. Start med at smutte mandlerne, som skal bruges til pynt.

  2. Del dem i halve og stil dem til side.

  3. Kom mel, hjortetaksalt og sukker i en skål med flad bund og bland det.

    Jødekager opskrift
  4. Tilsæt det kolde smør skåret i mindre stykker.

    Jødekager opskrift
  5. Smuldr smørret godt sammen med melblandingen.

    Jødekager opskrift
  6. Tilføj ægget og ælt dejen sammen.

    Jødekager opskrift
  7. Sæt dejen på køl.

    Vil du ikke udstikke dejen, rulles den til en pølse før den kommer på køl.

    Jødekager opskrift
  8. Skær skiver af din dej ca. 3 mm. og kom skiverne på en bageplade med bagepapir.

    Du kan også rulle dejen tyndt ud og udstikke fine figurer. Kom også dem på en bageplade med bagepapir.

    Jødekager opskrift
Pyntning
  1. Pisk ægget sammen og smør det på dine småkager med en bagepensel.

  2. Sæt en halv mandel på midten af hver småkage.

  3. Drys med sukker og eventuelt kanel.

    Jeg bruger perlesukker og udelader kanelen.

    Jødekager opskrift
  4. Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 5 minutter. Bruger du varmluft bages de ved 180 grader.

    Husk ovne bager forskellige, så hold øje med dine småkager

Jødekager opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Jødekager opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Jødekager opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering