Aftensmad Mad og kager Opskrifter

Dagens sunde indlæg – tomatsalat med rødløg og feta

Da vi var ved stranden igår, kom vi forbi en af de der boder, der sælger lækre ting fra haven eller drivhuset. Derfor måtte vi lige ind og hente lidt nye kartofler til maden, men samtidig faldt mine øjne på en pose med tomater.

Det inspirerede straks til dagens sunde indlæg. Jeg havde nemlig en blok feta liggende i køleskabet og da jeg elsker tomatsalat måtte tomaterne derfor bruges hertil. Dagens sunde indlæg er derfor tomatsalat med rødløg og feta og dertil ristet rugbrød.

Jeg har lavet opskriften lidt på slum, så I får den sådan ca. som jeg gjorde:

250 g cherry tomater
50 g feta
4 sorte oliven
1/4 rødløg
lidt frisk basilikum
lidt frisk persille
3/4 spsk hvid balsamico
1 spsk jomfru olivenolie
salt og peber

Skær tomaterne i mindre stykker og smuldr fetaen i en skål.

Riv basilikumblade og hak lidt persille og kom det i skålen.

Hæld balsamico og olivenolie over og vend det forsigtigt sammen.

Pyntes med oliven skåret i skiver og persille.

Hertil har jeg ristet et stykke rugbrød, da jeg synes jeg manglede lidt knas til.

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Agnethe
    4. april 2016 at 14:54

    Det ser bare LÆKKERT ud 😀 ELSKER selv en god tomat og ikke mindst ristet rugbrød, det er bare KONGE!

Leave a Reply