Kage/Dessert Opskrifter

Chokolade-hasselnødde is med marengslåg

Chokolade-hasselnødde is med marengslåg

Chokolade-hasselnødde is med marengslåg

Denne chokolade-hasselnødde is med marengslåg er super nem at lave og så smager den skønt.

Chokolade-hasselnødde is med marengslåg. Jeg har for længe siden fået mig sådan en smart lille gasbrænder. Desværre har den bare ligget i skuffen og er aldrig blevet pakket ud. Det skulle der laves om på, så efter at have haft is maskinen kørende med endnu en portion is fik jeg forsøgt mig med et lille marengslåg.

Det er vist noget jeg lige skal øve mig på, men det smagte altså skønt. Så det er oplagt til en hurtig og nem dessert når sukkertrangen melder sig.

Chokolade-hasselnødde is med marengslåg

Opskrift – chokolade-hasselnødde is:

4 pastauriserede æggeblommer
1 dl sukker
2 dl mælk
1½ dl piskefløde
1 dl glukosesirup
Smagsvariant: 3 spsk kakao, et par håndfulde hakket chokolade og et par håndfulde hakkede hasselnødder.
Pisk æggeblommer og sukker sammen.
Kog mælk, fløde og glukosesirup op.
Pisk æggemassen ned i den varme mælkeblanding.
Sig massen gennem en finmasket si.
Tilsæt smagsgivere efter eget valgt.
Kør blandingen i en ismaskine eller hæld den i en form, som stilles i fryseren i mindst 5 timer. Rør i massen engang imellem.

Marengslåg:


Marengslået er nemt og hurtigt at lave.


1 æggehvide
50 g sukker

Pisk æggehviden stiv og tilsæt derefter sukkeret, som piskes sammen med det til en sej masse.

Fordel massen over isen og brænd overfladen med gasbrænderen.

Har du ikke en gasbrænder kan det gøres ved grill funktionen i ovnen. 

 

Du kan finde flere lækre desserter lige her: #Kage/Dessert

God fornøjelse.

Mange dessert hilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply