Find den bedste opskrift på Sloppy Joe burger her
Der er vist ingen tvivl om, at vi rigtig godt kan lide burgere herhjemme. Derfor har vi ofte også hjemmelavede burgerboller i fryseren, for når jeg nu er i gang, kan jeg lige så godt lave en ordentlig portion.
For at det ikke er den klassiske cheeseburger, der kommer på bordet hver gang, prøver vi altid at variere det lidt.
Denne gang havde vi en portion af vores kødsovs med gulerødder til overs, så hvorfor ikke bruge den i en Sloppy Joe burger?!
Hvad er en Sloppy Joe burger?
Det kommer nok ikke som den store overraskelse, men en Sloppy Joe kommer fra USA.
Den er ærkeamerikansk og består ganske enkelt af en burger fyldt med lækker snasket kødsovs.
Kødsovsen er lavet på oksekød, løg, tomatsauce eller ketchup og krydderier, som er kogt godt ind til en god tyk sovs, som kommes mellem to stykker bolle.
Sloppy Joe burger i en grønnere udgave
Jeg er ikke ret god til mad, hvor der ikke er grønt ved eller i. Derfor bruger jeg faktisk bare opskriften på min egen klassiske kødsovs, når jeg laver Sloppy Joe’s. Det er nemt, for så kan jeg bare lave en større portion kødsovs eller nemt lave en gang burgere, hvis der er en rest kødsovs til overs fra en anden dag.
I min kødsovs, har jeg kommet en masse gulerødder i. Det er nemt fordi de revne gulerødder giver god fylde til kødsovsen og samtidig falder de ikke udenfor i konsistensen, når først kødsovsen er kogt godt op. Du kan sagtens tilføje champignon også, men det er helt op til dig.
Opskriften på min go-to kødsovs finder du lige her: https://www.homebybianca.dk/opskrift-kodsovs-med-gulerodder/
Der finder du også en liste med gode idéer til andre retter med kødsovs.
Du finder den også nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Ud over den lækre kødsovs, som har fået lidt ekstra grønt, har jeg også kommet lidt salat og syltede agurker i min burger. Det giver lidt lidt friskhed til den tunge kødsovs og burgerbollen, samtidig med det giver en sprød tilføjelse.
Jeg kan også godt finde på at tilføje en skive ost, fordi ost bare altid er en god idé i en burger.
Lav nemt dine egne syltede agurker. Opskriften finder du lige her:
https://www.homebybianca.dk/syltede-agurker/
Vil du have flere idéer og input til fyld, så har jeg samlet inspiration sammen lige her:
Hjemmelavet burger – find din burgeropskrift lige her:
https://www.homebybianca.dk/hjemmelavet-burger/
De bedste burgerboller
Jeg bager altid en stor portion burgerboller, så der er lidt ekstra til fryseren. Det gør det nemmere de dage, hvor tiden ikke er der, men du kan selvfølgelig også købe dine burgerboller.
Der er ingen tvivl om at briochebollen har vundet mere og mere frem, men jeg er nu mere til den klassiske burgerbolle. Jeg har to opskrifter, som jeg altid bruger. Den ene er en gærdej og den anden har fået lidt surdej tilføjet for smagsskyld.
Der er derfor ofte tiden, der gør forskellen om jeg bruger den ene eller den anden opskrift.
Den perfekte burgerbolle, har jeg fundet frem til ved at teste mig igennem flere opskrifter. Måske du kan se favoritten på billedet her. Ellers deler jeg mine to opskrifter herunder:
De bedste lette og luftige burgerboller (en gærdej): https://www.homebybianca.dk/luftige-og-lette-burgerboller/
De bedste koldhævede burgerboller med surdej: https://www.homebybianca.dk/koldhaevede-burgerboller-bagt-paa-surdej/
Sloppy Joe burger opskrift
Som skrevet består min Sloppy Joe ganske enkelt af min go-to kødsovs, salat og syltede agurker. Selvfølgelig serveret i mine hjemmebagte burgerboller. Det er nemt og enkelt.
Opskriften på min kødsovs deler jeg herunder sammen med min udgave af Sloppy Joe burgeren. Det hele i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Jeg har også samlet alle mine burgeropskrifter lige her: #Burger
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Denne lækre burger består af en god burgerbolle fyldt op med kødsovs. Derudover tilføjer jeg salat og syltede agurker. Et stykke ost kommer også ofte i, fordi ost i burger bare smager godt.
- Lidt olie til stegning
- 1 stort løg
- 500 g hakket oksekød
- 500 g gulerødder
- 1,5 dl barbecuesovs
- 1 spsk engelsk sovs
- ½ tsk cayenne peber
- 140 g tomatpure
- 4 store burgerboller
- Salatblade
- Syltede agurker
- Evt. 4 skiver ost
-
Rens og hak løget og svits det i en gryde med lidt olie.
-
Kom den hakkede oksekød og lad den svitse med.
-
Skræl og riv gulerødderne på et rivejern eller i en foodprocessor.
-
Kom gulerødderne op i gryden og steg dem med.
-
Kom barbecuesauce, engelsk sauce, cayennepeber og tomatpure i og rør det godt sammen.
-
Lad det småsimre i 15-20 minutter.
-
Skær burgerbollerne over og kom salat på den nederste bolle.
-
Tilføje en god skefuld kødsovs ovenpå og eventuelt en skrive ost.
-
Kom derefter syltede agurker på og top med burgerbollens top.
Juni 2013
No Comments