Vi har læst, testet og anmeldt ‘Børneavisens kogebagebog’ – se anmeldelsen her
‘Børneavisens Kogebagebog’ er modtaget til anmeldelse.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Børneavisens kogebagebog’ her
Fakta om bogen:
- Forfatter: Børneavisen
- Titel: Børneavisens kogebagebog
- Udgivelsesdato: 10. september 2020
- Forlag: Politikens forlag
Fra bogens bagside
Med Børneavisens kogebagebog kan du bage Mickis kanelsnegle, Jasmins chokoladefirkanter, Mias bananbrød, Rosas marengskys, Jons appelsinmazarinkage og meget mere. Du kan også prøve Børneavisens egne opskrifter og lave frikadeller, æggekage, tærte, bulgursalat eller noget helt andet. Der er nok at vælge imellem.
I Børneavisens kogebagebog er 60 opskrifter fra Børneavisen samlet for første gang, så de kan tages med i køkkenet og bruges igen og igen. Bogen indeholder også fakta og anekdoter om råvarer, retter og ingredienser.
God fornøjelse i køkkenet!
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Børneavisens kogebagebog’ her
Boganmeldelse – Børneavisens kogebagebog
Bogens opbygning
Bogen starter med det klassiske forord og her er det chefredaktør Louise, der får lov at lægge ord til.
Bogen er er kommet til på flere opfordringer fra Børneavisens læsere og der er ingen tvivl om
hensigten med opskrifterne – at se børns stolthed i deres ansigter.
Herefter kommer en beskrivelse af køkkengrej – herunder symboler, mål og grej. Det er her du som nybegynder får en god forklaring på de gængse udtryk og måleenheder i opskrifterne, en forklaring på det grej, der skal bruges og et godt overblik inden du går i gang.
Det er en god basisliste, som er oplagt for alle nye kokke.
I bogen får du også en god beskrivelse af køkkenhygiejne, holdbarhed og datomærkninger samt kogetider, forskellige udvalgte råvarer fra hele verdenen og facts om frugt og grønt.
Derudover berøres de fem grundsmage, generel fakta om mad, uddybning af verdensmad, hvor chokoladen kommer fra, højtider og lidt ekstra nørderi i nørdehjørnet.
Altså alt i alt en god og solid basisviden inden du går i gang i køkkenet.
De temaer der bliver er taget op, er oplagte at få vendt inden du som nybegynder går i køkkenet. Faktisk vil jeg vove og påstå at det også er god viden for os, der er lidt mere garvede, da det kommer ned på et niveau, hvor alle forstår og kan være med.
Det giver en god forståelse for de der vaner og ting vi bare gør, men som vi måske ikke tænker over hvorfor.
Mit indtryk af bogen
Bogen anbefales til børn fra 10 år og opefter.
Da jeg altid har haft mine børn med i køkkenet, først i højstolen mens vi lavede mad, men senere også til at ordne diverse små opgaver, var min datter på 8 år helt klar på at kigge nærmere på kogebagebogen.
Faktisk tog hun den allerede, da vi modtog den og valgte straks ud hvilke opskrifter hun ville lave.
Bagefter fik jeg lov til at læse opskrifterne igennem, så jeg kunne sikre mig, at der var en opgave, der var til at gå til for hende.
Sammen lavede vi indkøbsseddel og så var hun ellers klar til at få handlet og komme i gang.
Jeg var helt tryg ved at lade hende gå i gang. Jeg var til stede undervejs til at finde de ting hun ikke kunne nå, styre ovn og andet hun lige havde brug for, men ellers fik hun lov selv at gå i gang.
Test af opskrifter
Opskrifterne blev hurtigt valgt. Der skulle både bages lidt kage og laves pitabrød.
Pitabrød
Opskriften på pitabrød er opskriften på selve brødene, men min datter var ikke i tvivl om, at det altså var hele retten hun ville lave.
Pitabrødene er fra Børneavisens egne opskrifter og tegningerne var lige til at gå til.
Den største udfordring kom, da hun skulle ælte dejen. Selvom hun har set mig mange gange i køkkenet, så er det ikke det jeg gør mest. Jeg har en køkkenmaskine til at klare den del.
Det kan jeg godt se er en kæmpe fejl, vi som forældre gør. Så selvom jeg ikke er god til alt for klistrede fingre, måtte jeg selvfølgelig lige vise hvordan man gør. Det er en basisviden, som alle bare skal have.
Pitabrødende blev rigtig fine og glæden var stor, da de blev skåret op og der var finde huller til at komme tilbehøret i.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Børneavisens kogebagebog’ her
Mickis kanelkage
Kagen hun fik bagt, var Mickis kanelkage. Hun ser tit og ofte Bagedysten og her har især Micki gjort et stort indtryk.
Det var tegningen af den endelige kage, der gjorde udfaldet. En fin kage med glasur på toppen og masser af krymmel. Det kunne ikke være mere perfekt.
Kagen blev hurtigt rørt sammen og kølede af mens pitabrødene blev bagt.
Som de fleste andre børn elsker min datter krymmel, så her fik hun selvfølgelig frit lejde på pyntningen.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Børneavisens kogebagebog’ her
Bedømmelse
Først og fremmest kan jeg ikke opfordre nok til, at tage børnene med i køkkenet.
Det giver dem en god solid viden om maden og samtidig er stoltheden ikke til at tage fejl af, når retterne rammer bordet.
Den solide basisviden kogebagebogen giver i starten og opskrifternes opbygning gør det nemt og overskueligt for børnene at komme i gang. Det giver et godt overblik og det at der ikke skal læses for meget tekst undervejs, gør at alle kan være med.
En nem, overskuelig og forståelig bog for alle børn, som gerne vil i gang med madlavningen og bageriet.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):Køb ‘Børneavisens kogebagebog’ her
Rigtig god fornøjelse.
Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse
Vil du gerne læse lidt mere om kogebøger, så har jeg samlet dem her #kogebøger
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Børneavisens kogebagebog’ her
No Comments