Boller i karry er en rigtig klassiker, som de fleste husker fra barndommen. Find den her i en opdateret version.
Jeg tror vi allesammen kan huske den klassiske boller i karry opskrift. Masser af hvide ris med en god tyk karrysovs med masser af smag, som kødbollerne gemte sig i.
Den tykke sovs har jeg desværre fået et par gange, så tyk at den næsten kunne skæres ud. Det er bare ikke lige mig. Så derfor har jeg i min egen version lagt vægt på, at sovsen skal jævnes til den konsistens, som du kan lide.
Kødboller til fryseren
Som travl børnefamilie er det altid skønt, at kunne hive lækkerier op ad fryseren i løbet af ugen. Her er kødboller helt perfekte, da de ikke kun behøver, at blive serveret i karrysovs.
Prøv at bruge dem i en suppe, som tilbehør til en bønnesalat eller bare som kødet til kartofler med brun sovs.
Herhjemme har vi et barn, der ikke er den store sovse spiser. Der er det også oplagt med en gang kødboller, som nemt kan tages op og serveres uden sovs. På den måde skal du ikke stå og lave en masse særretter til det ene barn.
Karry sovs med grønt
Det der med bare at spise en god tyk sovs med ris til er vist fortid. Derfor har jeg også givet min karrysovs en opdatering og tilsat grøntsager til. Det er grøntsager, som ikke stjæler en masse smag fra karrysovsen.
Faktisk synes jeg at æblerne giver en dejlig sødme til sovsen, som kun gør den endnu bedre.
Hvis du nu har et barn, som er lidt forskrækket overfor de der grøntsager, så kan du jo lave den nemme løsning. – Blend sovsen når grøntsagerne er kogt og inden du jævner den. Så kan du tilpasse konsistensen og der er ikke synlige grøntsagsstykker i sovsen.
Mængde opgørelse
Når du laver gryderetter med kødfars, skal du beregnes ca. 150 g pr. person.
Når du laver retter med løse ris, skal du regne med 1 dl ris pr. person.
Når du koger ris, skal du regne med ca. 1,5 dl vand til 1 dl ris.
Ris til 4 personer er derfor 4 dl ris og 6 dl vand.
Ris i overskud
Har du ris i overskud, kan de sagtens bruges til andre retter. Her er lidt idéer:
- Lav stegte ris
- Ris frikadeller
- Boller med ris
- Kom dem i suppe
- Brug dem i en salat
- Fyld i en fad ret
Kylling i karry
Vil du hellere lave en gang kylling i karry – så finder du opskriften her.
Boller i karry video
Boller i karry opskrift
Vil du gerne gøre op med den lidt gammeldags ret og lave min lidt mere moderne udgave med grønt, så kig nederst på siden her.
Her har jeg gemt opskriften i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Vil du gerne se flere retter til aftensmad, så har jeg samlet dem lige her: Aftensmad
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
- 1 l vand
- 1 løg
- 500 g hk. svinekød
- 2 spsk. mel
- 1 dl mælk
- 2 æg
- Salt og peber
- 2 æbler
- 3 gulerødder
- 1 squash
- 1 løg
- olie til stegning
- 2 tsk karry
- 7,5 dl kogevand fra kødbollerne ca.
- 1 terning svinebouillon
- Mel til jævning
- Salt og peber
- ris
- persille til pynt
-
Kom vandet i en gryde og sæt det til at koge.
-
Hak løget fint og kom det i en skål sammen med hakket svinekød, mel, mælk og æg.
-
Rør farsen sammen med dejkrogene på din elpisker.
-
Tilsæt salt og peber og rør det godt sammen.
-
Form dine kødboller i den ønskede størrelse og kom dem i vandet.
-
Lad kødbollerne koge ca. 5 minutter til de stiger op og ligger i overfladen, så de lige er til at fiske op med en hulske.
-
Læg kødbollerne på en tallerken og gem kogevandet. Det skal bruges i sovsen.
-
Rens æbler, gulerødder og squash og skær dem i mundrette bidder.
Stil dem til side.
-
Tag en gryde og kom olien i.
-
Hak løget fint og svits det i olien.
-
Tilsæt karry og rør det ud.
-
Kom æbler, gulerødder og squash i gryden og tilsæt kogevandet. sammen med 1 svinebouillon. (du kan også bruge en anden bouillon)
-
Lad det hele koge i 10 minutter
-
Vil du ikke have grøntsagsstykker i sovsen, kan den blendes med en stavblender nu.
-
Smag til med salt og peber og jævn sovsen med mel, til du har den ønskede konsistens.
Lad den koge et par minutter efter jævning, så du sikre dig, at den ikke bliver for tyk. Tilsæt eventuelt lidt mere kogevand eller vand fra hanen, hvis sovsen alligevel er blevet for tyk.
-
Til sidst tilsættes kødbollerne og varmes forsigtigt med.
De er sarte for omrøring, så rør forsigtigt i sovsen.
-
Server med ris til.
Pynt eventuelt med lidt persille.
August 2011
2 Comments
Newyorkerbyheart
4. april 2016 at 14:54Åh, det ser godt ud Bianca! Jeg har gået og tænkt på boller i karry de sidste mange uger, nu må jeg vist snart lave det 🙂
KH
Birthe
Kristine L. Hansen (CookieCrumble)
4. april 2016 at 14:54Ork ork ork, så fik man lige lyst til boller i karry