Boganmeldelse Livsstil

Boganmeldelse: Selvomsorg – en genvej til godhed

Selvomsorg

Boganmeldelse: Selvomsorg

Jeg har læst og anmeldt bogen Selvomsorg – genvej til godhed af Eve Bengta Lorenzen.

Selvomsorg er modtaget til anmeldelse

Selvomsorg

Fakta om bogen:

Forfatter: Eve Bengta Lorenzen
Titel: Selvomsorg – Genvej til godhed
Udgivelsesdato: 19. september 2018
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle tage fat i en fagbog om noget der vel egentlig skulle være så simpelt, nemlig selvomsorg. Men da jeg læste om bogen, var jeg ikke i tvivl om at den måske kunne give mig en forståelse og redskaber til at huske mig selv i en hverdag hvor alt kører alt for stærkt.

Som mor til 2 små børn med er fuldtidsjob, en mand der i perioder ikke er hjemme og en brændende passion for mit køkken, har jeg vist en tendens til at glemme mig selv.

Efter mandens første skoleophold, som strakte sig over 3,5 måned hvor han kun var hjemme fredag til søndag, var jeg presset. Ikke kun fordi jeg skulle have en hverdag til at fungere, men det var samtidig en periode med skolestart for den ældste og en masse andre uforudsete udfordringer som jeg pludselig skulle tackle selv.

Derfor fangede bogen min interesse. Jeg var parat til at få en forståelse og forhåbentligt en accept af, at det var okay. At jeg gjorde mit bedste.

Jeg har før arbejdet med mindfulness, så begrebet er ikke nyt for mig. Jeg har nok bare glemt det midt i alt det andet.

Boganmeldelse:

Eve starter bogen med at give os en indsigt i hendes vej til selvomsorg og hvilke faldgruber hun er landet i undervejs.

Hendes beskrivelser giver et genkendeligt billede og en forståelse for hendes budskab.

Herefter giver hun beskrivelse af forskellige begreber, som giver en forståelse for, hvorfor vi som mennesker agerer som vi gør og hvad det betyder. Hun bruger små brudstykker af historie, som forklarer situationer og håndteringen af dem i forhold til de enkelte begreber.

Citat: “Godhed må være at gøre sit bedste ud fra de givne omstændigheder og at være medfølende med det faktum, at det kan være umuligt at træffe den “rigtige” beslutning.

Ovenstående citat bliver nævnt i forbindelse med ordet intention og her berører Eve også etiske dilemmaer. Grunden til jeg nævner dette citat er, at det ramte mig. For selv om man har en masse gode intentioner, er det ikke altid omstændighederne for dem er tilstede. Det er noget jeg tror, vi er mange der har svært ved at acceptere og det giver et pres på både ens krop og sind.

Til sidst præsenterer Eve læseren for øvelser til at bruge begreberne til at styrke dig i selvomsorg. Det er øvelser, som er tilgængelige og til at gå igang med uden det kræver al for meget forberedelse. Vigtigst er at de giver en styrke til dig selv og den omsorg, som let forsvinder i en travl hverdag.

Bedømmelse:

Der er ingen tvivl om, at der er tale om en fagbog, men det et en fagbog som foregår i et sprog og på et niveau, hvor alle kan få en oplevelse af forståelse for vores handlinger og hvordan vi skaber de mønstre, som fylder vores hverdag. Ved at få en bred forståelse er det nemmere at ændre uhensigtsmæssigheder og samtidig får læseren redskaber til at arbejde med sig selv og omsorgen for sig selv.

Bogen får 4 ud af 5 stjerner. Der bliver undervejs henvist til lydspor på forlagets hjemmeside. De er svære at gennemskue og få fat i de rigtige, der passer til lige netop det område, du gerne vil arbejde med.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.

Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse

Mange læsehilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply