Boganmeldelse: Helt uden gluten
Jeg har læst og afprøvet opskrifter fra bogen Helt uden gluten af Kathrine Rosamunde Virring og Mette Marie Viscor.
Helt uden gluten – Denne bog er modtaget til anmeldelse.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklame link):
Køb bogen Helt uden gluten
Fakta om bogen:
Forfatter: Kathrine Rosamunde Virring og Mette Marie Viscor
Titel: Helt uden gluten
Udgivelsesdato: 10. januar 2019
Forlag: Politikens Forlag
Fra bogens bagside:
Denne bog er for dig, der gerne vil spise brød og kager uden gluten. Den viser, at man sagtens kan lave sit eget glutenfri bagværk af høj kvalitet, og at det at leve glutenfrit ikke er et fravalg, men et tilvalg af både nye og spændende ingredienser og smage i bagværket.
Helt uden gluten er en basisbog med et vælg af opskrifter på klassiske brød og kager i suverænt lækre glutenfri versioner. De to forfattere har flere års erfaring fra deres lille økologiske og glutenfri bageri i Fredensborg og de viser i bogen, at glutenfrit brød både i struktur, sprødhed, smag og krumme sagtens kan måle sig med konventionelt bagværk, så du ikke behøver føle, du undværer noget.
Alle opskrifterne kan gøres mælkefri, og mange af opskrifterne er endda veganske. De er også lette at følge med mange tips og tricks til at få bagværket til at lykkes. Glutenfri bagning er ikke svært, når du først får det lært – og bogens skønne billeder er med til at få dig i gang med det glutenfri liv i dit eget køkken.
Forfatterne:
Kathrine og Mette Marie, der står bag Det Glutenfrie Bageatelier har skrevet bogen Helt uden gluten – brød, boller og kager, der smager.
Det Glutenfrie Bageatelier ligger på Fredensborg station og det er her de arbejder med deres opskrifter og eksperimenterer med glutenfrit brød og bagværk. Hvis du skulle komme den vej forbi, har de åbent for salg af brød og kager om fredagen.
Glutenfrit derfor:
Der er ingen tvivl om at jeg elsker at bage brød og kager. Stod det til mig bagte jeg meget mere end det jeg gør, men tiden skal også være til det. Bageri er for mig lig med fordybelse og glæde, når det lykkes i smag, udseende og sammenhæng.
Jeg har tidligere bagt lidt glutenfrit og især min sidste fødselsdag havde glutenfrit bagværk med, da jeg har en veninde, der ikke kan tåle gluten.
Hver gang jeg bager glutenfrie boller bliver jeg overrasket over hvor meget lettere de er for maven. Så selvom jeg er stor fan af boller på gluten med fint glutennetværk, så er den glutenfrie verden et godt alternativ, hvis du spiser meget brød.
Jeg havde derfor store forventninger til bogen, da jeg rigtig gerne vil blive klogere på det der glutenfrie bagværk og hvordan jeg får noget mere øvelse.
Boganmeldelse:
Bogen starter ud med en god baggrund for Kathrine og Mette Maries tilvalg af glutenfrit bagværk. For det er hvad det er. Det er et tilvalg af en anden form for bagværk.
De fortæller om deres kærlighed til bagekunsten og jeg citerer fra bogen:
”At bage er sammenligneligt med en mediativ begivenhed – bagværk er en organisk og levende helhed, der reagerer på omgivelserne.
Erfaringen har lært os, at ikke alle opskrifter lykkes første gang man bruger dem.”
Det var med den tilgang og indsigt jeg skyndte mig at læse videre. På de næste sider i bogen giver Kathrine og Mette Marie gode råd og deler ud af deres gyldne regler. Vi får en generel beskrivelse af det glutenfrie bagværk og de viser med billeder, hvordan dejene bør se ud.
Gør dig selv den tjeneste og læs denne del grundigt igennem før du går i gang, så du er godt forberedt.
Bagefter finder du en fin ingrediensliste, der giver en god beskrivelse af de enkelte ingredienser og deres egenskaber.
Herefter kommer du til selve opskrifterne. Her finder du gærbrød, surdejsbrød og kager. Der er selvfølgelig også en beskrivelse af hvordan du starter din egen surdej op.
Mit forsøg med glutenfrit bagværk:
Som Kathrine og Mette Marie skriver, er glutenfrit bageri et tilvalg og ikke et fravalg. Herhjemme bruger vi det i en kombination og vælger de opskrifter vi bedst kan lide fra både det glutenholdige bageri og det glutenfrie.
Det er vigtigt at huske på at
”glutenfri dej er meget anderledes en sædvanlig glutenholdig dej”
citat fra bogen.
Jeg valgte at forsøge mig med lidt forskelligt bagværk i bogen, så jeg kom lidt rundt om det hele.
Det blev til følgende:
Gærbrød: Boghvedeboller
Surdejsbrød: Quinotto-boller
Kager: Hindbærsnitter og Hindbær roulade
Det der lykkedes bedst for mig var helt klart boghvedebollerne. De fik en god konsistens og smagte rigtig dejligt. Børnene var enige om, at dem måtte jeg meget gerne bage igen.
Quinotto-bollerne var lavet på en glutenfri surdej. Allerede på anden dagen efter opstart af min surdej var den hævet ud over hele min hylde, men derefter var det ligesom om at luften gik af. Selvom jeg syntes at den lugtede surt, ville den ikke rigtigt arbejde. Så jeg kan konkludere at glutenfri surdej kan drille lige så meget som gluten surdej. Bollerne blev fine i konsistensen, men smagte lidt surt. Det er derfor et område, der godt kan tåle at blive arbejdet mere med.
Roulader laver jeg faktisk altid selv glutenfrie, så her følte jeg mig på hjemmebane og den smagte også super godt.
Hindbærsnitterne derimod blev en noget fedtet dej og jeg var meget spændt på, om der ville komme noget fornuftigt ud af det. Ligesom gluten mørdej, er det en skrøbelig dej. Med tungen lige i munden, lykkedes det mig at få rullet dejen ud mellem to stykker bagepapir og fyldt den med hindbærmarmelade.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklame link):
Køb bogen Helt uden gluten
Bedømmelse:
Bogen er en rigtig god begynderbog for dig der gerne vil i gang med at bage glutenfrit. Den giver en rigtig god introduktion til det at bage glutenfrit og hvad det kræver for at komme i gang. – og det er slet ikke så svært.
Ved hver opskrift få du en god oversigt over indholdet og der også små tips og tricks med.
Bogen får 6 stjerner ud af 6 herfra.
Du kan købe bogen hos Saxo.com her (affiliate link): Køb bogen Helt uden gluten
Køb bogen hos Saxo.com her (reklame link):
Køb bogen Helt uden gluten
Rigtig god fornøjelse i køkkenet.
Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse
Vil du gerne læse lidt mere om kogebøger, så har jeg samlet dem her #kogebøger
Mange læsehilsner Bianca
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
No Comments