Boganmeldelse Livsstil

Boganmeldelse af Sundt & Sjovt – Kalorie Lette Retter

Kalorie lette retter sundt & sjovt

Her finder du boganmeldelsen af Sundt og Sjovt – Kalorie Lette Retter

‘Sundt og Sjovt – Kalorie Lette Retter’ er modtaget til anmeldelse.

Kalorie lette retter sundt & sjovt
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Sundt & sjovt – kalorie lette retter’ her

Fakta om bogen:

Forfattere: Stephanie Agger, Patrick Brylov, Anton Fabricius, Amalie Vestergaard
Titel: Sundt & Sjovt – Kalorie Lette Retter
Udgivelsesdato: 31. maj 2022
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Fra bogens bagside

Enkle kostråd, nemme opskrifter og overskuelig træning. Det er principperne hos Sundt & Sjovt. For dem handler vægttab om kalorier, ikke om forbud. Kalorier kan vi reducere ved at spise færre eller forbrænde mere. Men uanset hvad vi vælger handler det om at være realistiske, hvis vi skal lykkes. Både med mad. og motionsplaner. I denne bog viser de, hvordan du nemt får kalorielette retter på bordet og kommer i gang med at træne hjemme.

Kalorie lette retter sundt & sjovt
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Sundt & sjovt – kalorie lette retter’ her

Boganmeldelse Sundt & Sjovt – Kalorie Lette Retter

I en travl hverdag kan det være nærmest uoverskueligt, hvis du gerne vil tabe dig. Arbejdet skal passes, børnene skal have legeaftaler og fritidsinteresserne skal de også nå. Du vil gerne spise sundt, men samtidig har du svært ved at nå at sætte dig ind i de der retter, som skulle gøre forskellen. Oveni skal du også nå at træne.

Det kan virke fuldstændig uoverskueligt og derfor var jeg også noget spændt på at se, hvordan holdet bag Sundt & Sjovt ville præsentere hele pakken. Her er ikke en masse regler, men ganske simpel matematik. Der skal forbrændes flere kalorier end du spiser eller du skal spise mindre end du forbrænder. Simpelt og nemt. Eller det lyder det til.

Jeg har aldrig selv været den der talte kalorier og kommer nok heller ikke til det. Ikke fordi at jeg ikke før har skullet tage mig sammen for lige at få styr på den der vægt. Eller simpelthen få kroppen på rette spor efter en tung periode. For der er ingen tvivl om, at en krop der bliver behandlet godt med fornuftig mad og god bevægelse, har det bare bedre.

Kalorie lette retter sundt & sjovt
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Sundt & sjovt – kalorie lette retter’ her

Sundt & Sjovt – bogens opbygning

Bogen starter med en kort indledning om de 4 forfattere og deres baggrund. Herefter en kort præsentation af principperne bag et mættende måltid, som samtidig indeholder det som du har brug for.

Herefter går det løs med opskrifterne. De er delt enkelt og nemt op i morgenmad, lette kolde retter, nemme varme retter og mellemmåltider. Det er opskrifter, hvor der er brugt få ingredienser, som du nemt kan finde i dit supermarked, samtidig med at du får et smagfuldt måltid.

Ved hver opskrift er der oplyst hvor mange kcal der er i retten, hvor mange portioner den svarer til og fordelingen af kalorierne. Derudover er der selvfølgelig et billede der fint illustrerer retter og giver dig lyst til, at prøve den af, selvom selve opskriften lyder meget simpel.

Til sidst finder du et afsnit om træning. Det er lavet nemt og enkelt med billeder af hver styrke øvelse sammen med et program, som du kan tilpasse efter niveau. Du kan nemt træne derhjemme uden udstyr og er du i tvivl om øvelsen, kan du slå op på billederne der hører til.

Test af opskrifter og træning

Opskrifter

Bogens opbygning og smagfulde billeder måtte jeg selvfølgelig se nærmere på. Derfor valgte jeg at lave en opskrift fra hver kategori i bogen, for at få en fornemmelse af opskrifternes indhold. Det blev til følgende opskrifter:

  • Morgenmad: Små tomat-omeletter
  • Lette kolde retter: Friske forårsruller
  • Nemme varme retter: Veggie Pan Lasagne
  • Mellemmåltider: Peanutbuttersnitter
Kalorie lette retter sundt & sjovt
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Det var nemme og enkle opskrifter, som ikke kræver en masse ingredienser du ikke kender. Alle ingredienserne kan købes i det lokale supermarked og når du har lavet en opskrift tænker du ‘var det bare det’. Det er skåret helt ind til benet, så det er net og overskueligt at spise sundt.

Veggie Pan Lasagnen krævede en pande, der kunne komme i ovnen. Har du ikke lige sådan en stående, kan du sagtens stege grøntsagerne og lave resten af retten i et fad i stedet.

Det samme gælder peanutbuttersnitterne. Lav dem lidt mindre, hvis du som jeg, synes at portionerne bliver for store. Jeg er en små snacker og ville derfor hellere kunne bruge dem som små snacks, når mit blodsukker er lavt.

Kalorie lette retter sundt & sjovt
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Træning

Derudover har jeg udført træningsprogrammet for let øvet, da det er længe siden, at jeg har styrketrænet, men jeg samtidig konditionstræner hver dag. Træningsprogrammet nærlæste jeg ikke inden, men gik faktisk bare i gang. Det var slet ikke et problem for undervejs slog jeg op på billederne fra hver øvelse, så jeg var sikker på jeg forstod den ordentligt. Nemt og enkelt og det kunne sagtens laves hjemme i stuen.

Jeg kan godt frygte, at jeg med tiden bliver træt af træningsprogrammet, men jeg læser netop bogen som et indspark til at komme i gang. Så kan du selv fylde mere på efterhånden som energien og lysten til at træne kommer som en god vane.

Kalorie lette retter sundt & sjovt
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Sundt & sjovt – kalorie lette retter’ her

Bedømmelse

Vil du gerne i gang med at kalorielette retter, så er du kommet til en god og overskuelig begynder bog. Der er ikke en masse du skal sætte dig ind i. Bare vælg en opskrift og gå i gang.

Du skal ikke i en speciel butik for at finde den der bestemte ingrediens. I stedet kan du gå direkte ned hvor du plejer at handle og få styr på indkøbet med det samme. Allerede her er det nemt at komme i gang. Det er samtidig det der hjælper dig med rent faktisk at få det gjort.

Vil du gerne i gang med træning, men har svært ved at finde tiden eller har lyst til at kigge forbi et træningscenter. Så er løsningen også lige her. Følg træningsprogrammet og få rørt dig hjemme i stuen.

Rigtig god fornøjelse.

Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink): Køb ‘Sundt & sjovt – kalorie lette retter’ her

Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse

Vil du gerne læse lidt mere om kogebøger, så har jeg samlet dem her #kogebøger

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Kalorie lette retter sundt & sjovt
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Sundt & sjovt – kalorie lette retter’ her

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Jen
    15. juni 2022 at 17:55

    De er sikkert flinke mennesker, men nogle af dem der har drevet onlinecoaching via en tvivlsom platform.
    Og for god ordensskyld, så husk atskrive, at dette oplæg ikke er sponsoreret

    • Reply
      Home by Bianca
      16. juni 2022 at 19:30

      Hej Jen. Jeg er meget tydelig i hvad der er sponsoreret og hvad der ikke er. I dette indlæg har jeg også tydeligt skrevet, at jeg har modtaget bogen til anmeldelse. Jeg forholder mig derfor udelukkende til bogens indhold.

Leave a Reply