Aftensmad Frokost/Snacks Opskrifter Stop spild af mad

Blomkålsbrød – et nemt og lækkert grøntsagsbrød

Blomkålsbrød – et nemt og lækkert grøntsagsbrød. Vil du gerne have et sundere alternativ eller en nem måde at få mere grønt ind i kosten. Så finder du opskriften på blomkålsbrød her.

Når nu man kigger i køleskabet og finder et blomkål, der ligger og gemmer sig, skal det selvfølgelig ikke gå til spilde. Derfor fik jeg lavet lidt lækre blomkålsbrød.

Hvis de ikke skal spises med det samme er det bare at fryse dem ned. Så kan de nemt tages op af fryseren til madpakken eller som tilbehør til en hurtig ret.

Blomkålsbrød er en nem måde at få lidt mere grønt ind i kosten og så smager de godt både på madpakken, men også som tilbehør til aftensmaden.

Jeg laver gerne en stor portion ad gangen og fryser den ned, så jeg nemt og hurtigt kan tage nye op, når den første del er spist.

Det er en stor portion, da jeg havde et stort blomkål liggende. Du kan sagtens tilpasse opskriften til et mindre blomkålshoved.

Blomkålsbrød

Et nemt og lækkert grøntsagsbrød. Vil du gerne have et sundere alternativ eller en nem måde at få mere grønt ind i kosten, så finder du opskriften på blomkålsbrød her. 

Antal: 20
Ingredienser
  • 800 g blomkål
  • 10 æg
  • 300 g revet mozarella
  • 3 dl havregryn
  • 3 tsk salt
  • 3 tsk rosmarin
Sådan gør du
  1. Skyl blomkål og hak det i en foodprocessor.

  2. Kom det i en skål og tilsæt æg og revet mozarella.

  3. Kom havregryn i en blender og blend den til mel. Tilsæt i skålen sammen med salt og rosmarin.

  4. Bland det hele godt sammen og kom klatter i en passende størrelse på en bradepande med bagepapir.

  5. Bag ved 200 grader i 15 minutter.

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply

Opskrift Vurdering