Brug dine overmodne bananer og lav et lækkert og svampet bananbrød. Find min opskrift her.
Det er altid godt at have en bananbrød opskrift, så du nemt kan trylle et par overmodne bananer om til lidt lækkert.
Der findes forskellige udgaver af det klassiske bananbrød og nogen af dem er med gær. Deraf navnet bananbrød.
Min opskrift minder dog mere om en kage, men derfor kalder jeg den nu alligevel for brød, da den ikke er lige så sød, som andre kager. Samtidig er den fastere i konsistensen og kan derfor nemt skæres i fine skiver. En perfekt måde at forkæle børnene med lidt lækkert i madpakken.
Du finder min opskrift på bananbrød nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Derfor skal du have bananer i frugtskålen
Bananer er perfekte til frugtskålen. De er gode som en før træningssnack, til børnenes madpakker og så kan de bruges i alverdens bagværk.
Sukkerindholdet i bananer stiger i takt med at de modnes. Derfor smager bananer, der er meget modne også sødere end de grønne. Det gør også de modne bananer perfekt til brug i bagværk.
Den naturlige sødme i bananer er perfekt, når du bager. På den måde kan du spare på sukkeret. Bananernes konsistens er også med til at give dit bagværk fugt og samtidig lidt tyngde.
Kan bananer fryses?!
Ja da! Skal du ikke bage lige med det samme og er dine bananer på vej til at blive for modne. Fortvivl ikke. De kan nemt fryses. Skræl bananerne og skær dem i skiver, som du opbevarer i en lufttæt beholder.
De vil ændre konsistens ved optøning, men det er perfekt til en kage, bananpandekager eller bananbrød. Brug de frosne bananer før optøning i smoothies eller is.
Bananer kan holde sig 2-3 måneder på frost.
Bananbrød uden smør – bananbrød med olie
Du bestemmer faktisk selv om du vil bruge smør eller olie. Selv bruger jeg olie til mit bananbrød, da jeg synes det giver en bedre konsistens til brødet.
Bananbrød med sukker – bananbrød uden sukker
Til min opskrift her har jeg brugt lidt sukker, men det behøver du slet ikke. Bare sørg for at dine bananer er godt modne, så er der faktisk sødme nok i bananerne uden at bruge sukker.
Da sukkerindholdet i mit bananbrød ikke er så stort, kan jeg godt finde på at komme en skive i børnenes madpakker, som en lille snack. Det er en skøn måde at give lidt forkælelse med god samvittighed.
Tag børnene med i køkkenet
Denne nemme opskrift på bananbrød er perfekt til at lade børnene hjælpe til.
De kan sagtens mose bananer og røre ingredienserne sammen med en el-pisker.
På den måde får du måde en hyggestund med børnene samtidig med at du får brugt de overmodne bananer og resultatet er et skønt og lækkert stykke bagværk.
Brug dine overmodne bananer
Hvem kender ikke det der med, at der ligger et par bananer sidst på ugen, som ikke blev spist?!
Det kan du sagtens udnytte ved at trylle dem om til skønne lækkerier, som f.eks.
- Bananbrød
- Bananpandekager
- Banan cookies
- Banankage
- Frys dem og brug dem senere til f.eks. nicecream
Bananbrød opskrift – video
Bananbrød opskrift
Opskriften på det her lækre bananbrød finder du nederst på siden i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Vil du gerne finde flere opskrifter, som børnene kan være med til at lave, så kig her forbi: #Småkokke
Eller har du flere bananer, der skal bruges: #Banan
Rigtig god fornøjelse
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Brug dine overmodne bananer og bag et nemt og lækkert brød, som smager skønt.
- 4 bananer
- 2 æg
- 30 g sukker (kan evt. udelades)
- 20 ml olie
- 150 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 1/4 tsk salt
- 1 tsk vaniljesukker
-
Tag en banan fra og skær den over på midten til pynt af brødet.
Skræl og mos de 3 andre bananer.
-
Kom æg, sukker og olie i en skål og pisk det lyst og luftigt med en el-pisker.
-
Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i en anden skål og rør det sammen.
-
Tilsæt bananerne, mel, bagepulver, salt og vaniljesukker til æggesnapsen og rør det hele sammen med en grydeske.
-
Kom dejen i en brødform og læg den sidste banan på toppen.
-
Bag brødet ved 175 grader varmluft i 45-60 minutter (afhænger af størrelsen på din brødform)
Udgivet første gang 21/3 2018
Opdateret januar 2019
3 Comments
Banan cookies - Lækre og nemme banan hapsere - Home by Bianca
22. februar 2019 at 8:49[…] Har du flere bananer, der skal bruges, så finder du opskriften på lækkert bananbrød her: Bananbrød […]
Anneka
5. juli 2020 at 11:51Miam !
Lækre og nemme Bananpandekager uden sukker - se her - Home by Bianca
18. februar 2021 at 10:22[…] Bananbrød – nemt og lækkert […]