Her finder du en nem og lækker opskrift på bagte beder i ovn
Jeg har lavet lækre beder i ovn og det er bare en af de retter, der er super nemme i en travl hverdag.
Vi har nemlig prøvet noget nyt i år. I køkkenhaven har vi haft bolsjebeder. Det var faktisk nemmere end jeg troede og så er de altså super fine. Vi har før også forsøgt med rødbeder og det gik også rigtig fint. Så jeg tænker bestemt at beder i min køkkenhave, må være en fast afgrøde.
Det var et rent tilfælde, at jeg forsøgte med de fine bolsjebeder. Jeg havde fået et pakke frø og så måtte de jo i jorden.
Derfor var jeg også noget i tvivl om, hvad jeg skulle lave med dem. Så først måtte jeg lige undersøge lidt mere om de der bolsjebeder.
Beder – bolsjebeder, gule beder og rødbeder
Her har jeg samlet lidt fakta om de fine beder. Bolsjebeder, gule beder og rødbeder er rodfrugter. Jeg har samlet alle opskrifter og fakta om rodfrugter lige her: #Rodfrugter
Bolsjebeder
Her er hvad jeg fandt ud af om bolsjebederne:
En bolsjebede er en rodfrugt og den er i familie med den velkendte rødbede.
En bolsjebede er rund og så er den helt rød udenpå. Når den skæres over har den fine røde og hvide striber eller cirkler indeni. Det kommer an på hvordan du skærer den over. Det minder om striberne på et bolsje og derfor kaldes de bolsjebeder.
Bolsjebederne er lidt sødere i smagen end de almindelige rødbeder.
Bolsjebeder er en rodfrugt og kan derfor holde sig på køl i flere måneder.
For det meste ja, men i opskriften her har jeg ikke gjort det, da det er beder fra min egen have og de derfor ikke har en masse sprøjtemidler på sig. Det kommer også an på hvad du skal bruge dem til.
Hvad kan bolsjebeder bruges til?
Nu til det som virkelig gælder, når du har bolsjebeder i haven eller har fået købt de fine stribede beder i supermarkedet. Hvad kan de der bolsjebeder bruges til?
Den helt klare fordel – efter min mening – er, at de ikke smitter af ligesom de klassiske rødbeder. Derfor bliver det nok bolsjebederne, som jeg kommer til at have i køkkenhaven fremover.
De kan faktisk bruges til mere end du lige tror, når du ser de der små runde knolde.
- De kan serveres rå – skær dem da i tynde skiver, så de er sprøde og rare at tygge på.
- De kan syltes – så beholder bederne de fine striber
- De kan koges – her forsvinder de fine striber desværre
- De kan bages – min opskrift på bagte beder finder du nederst på siden her
Gule beder
Jeg har endnu ikke forsøgt mig med gule beder, men derfor har jeg alligevel fundet lidt fakta til dig (og mig, så jeg er klar, når de skal forsøges tilberedt herhjemme).
Ligesom bolsjebederne er de gule beder en rodfrugt, som er i familie med den klassiske rødbede.
De gule beder er runde og med orange skræl. Når de skæres over er de fine og gule indeni.
De smager lidt ligesom rødbede og bolsjebede, men er lidt sødere og har ikke den der jordsmag, som klassiske rødbeder godt kan have.
Rødbeder
Den klassiske rødbede kan du læse meget mere om lige her, hvor du også finde en lækker opskrift på rødbedesalat.
Fakta om rødbeder og opskrift på rødbedesalat finder du her: https://www.homebybianca.dk/rodbedesalat-med-feta-og-persille/
Video – så nemt er det – bagte bolsjebeder
Bagte bolsjebeder
Denne gang har jeg lavet en gang bagte bolsjebeder. Det er bare så nemt at komme dem i et fad og bage sammen med resten af aftensmaden på en travl hverdag.
Bolsjebeder er en rodfrugt og vil du gerne finde flere nemme hverdagsretter med rodfrugter, så finder du dem allesammen lige her: #Rodfrugter
Opskriften på mine bagte bolsjebeder finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
I min opskrift her skræller jeg ikke mine bolsjebeder. De er hentet i egen have og jeg ved derfor, at de ikke er sprøjtet med en masse. Samtidig er det tidligt på sæsonen, så de er ikke så hårde i skrællen og de bliver bagt møre.
Få idéer til at bruge alle dine grøntsager her: Ingrediensliste
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Her finder du en nem og lækker ret på bagte beder. Du kan både bruge bolsjebeder, gule beder eller rødbeder. Bruger du en blanding for at få lidt forskellige fine farver, skal de bages hver for sig, da de rødbederne ellers vil smitte af på resten.
- 5 bolsjebeder
- 2-3 spsk olivenolie
- Et par kviste frisk rosmarin (du kan også bruge et par tsk tørret rosmarin eller timian)
- 1-2 tsk salt
-
Vask bederne godt fri for jord.
Du bestemmer selv om de skal skrælles, men jeg gør det ikke i denne opskrift, da det er bolsjebeder fra egen have.
-
Skær dem i mindre stykker og kom dem i et ovnfast fad.
Du bestemmer selv om det skal være i tern. De kan også sagtens skæres i skiver, så de får de der fine ringe.
-
Drys med salt.
-
Kom frisk rosmarin på.
Du kan i stedet bruge et par tsk. tørret rosmarin eller timian.
-
Hæld olie over og vend det hele godt sammen.
-
Bag bederne ved 180 grader varmluft i 30-45 minutter afhængig af størrelsen på dine bolsjebede stykker.
No Comments