Vil du gerne lave bålmad, men uden at skulle investere en formue i udstyr og opskrifter, så skal du læse med her
Herhjemme elsker børnene bålmad og især efter de begge er begyndt til spejder, bliver det efterspurgt en del.
Vi har ikke et vildt bålsted eller noget fancy udstyr, men alligevel får vi lavet lidt lækker mad og hygget allesammen.
Indlægget her er en del af Bloggers by Hearts sommerserie, hvor vi sammen deler inspiration til den danske sommer.
Hvad er mere oplagt end at samles rundt om bålet en lun sommeraften og nyde gode timer sammen med familie og venner?!
Det er noget som vi har fået øjnene mere og mere op for. Nå vi sidder rundt om bålet bliver der vendt stort og småt, samtidig med at vi er beskæftiget med et fælles projekt. Enten deltager man aktivt i at lave bålet og holde øje med det, lave maden eller ved simpelthen bare at være til stede.
Bålmad for alle – også nybegynderen
Vi er ikke dem, der har en masse vildt udstyr eller har lavet bålmad flere år, men vi synes det er hyggeligt og det er for os det vigtigste.
Derfor er det heller ikke vildt avancerede bålretter du finder her.
Hjemme hos os har vi fokus på bålmad, der er nemt at gå til og som alle kan lave med minimalt udstyr.
Bianca
Vi har derfor fokus på retter, der ikke kræver meget specifik koge- eller stegetid. I stedet tager det den tid det tager og det kommer også an på hvor meget gang i bålet der er.
Forberedelse
Vi fandt hurtigt ud af at forberedelse var nøgleordet for os. Det er bare nemmere, når det hele kan bæres ud på en gang og man ikke skal rende frem og tilbage mellem køkken og bålet.
Du kan sagtens tage skærebrætter og knive med ud, så en del af tilberedningen bliver lavet undervejs. Sæt gerne børnene i gang, det synes de er sjovt. Det kræver lidt mere overblik, men bliver nemmere og nemmere jo ældre børnene bliver.
Skal det i stedet være lidt nemmere – Især hvis erfaringen ikke er så stor. Så sørg for at have ordnet alle ingredienser i skåle, så de nemt og hurtigt kan kommes i din gryde under tilberedning.
På den måde kan børnene sagtens lege, mens bålet bliver startet op og du gør ingredienserne klar. Når bålet er klar, kalder vi på børnene og så får de lov til at være med til tilberedningen. Med den alder de har lige nu, er det både sjovere for dem og for os.
Så vil de også gerne sidde længere med os bagefter og eventuelt lave lidt snobrød, s’mores eller hvad vi nu kan finde på at hygge os med.
Mad over bål – udstyr
Vi har ikke en masse udstyr. For det første skal det ikke være vildt avanceret med mad på bål og for det andet ville vi aldrig få det gjort, hvis det krævede at vi skulle hive udstyr frem og tilbage i stor stil.
Vores bålsted er placeret foran huset i stedet for i baghaven, da det logistisk set passer bedst med vores have. Det betyder også at vi kan sende børnene i baghaven og lege, mens bålet brænder ned til gløderne og bliver klar. Så skal vi ikke være lige så meget på, som hvis de legede lige ved siden af. (vi bor småt og har derfor også en lille have) – Husk altid at have et øje på dit bål, når det er tændt.
Da vores forhave er meget åben, skal det være udstyr, som er nemt at pakke væk igen.
Vores udstyr består derfor ganske enkelt af 3 ting:
- En rist fra en gammel ovn (kan købes i en genbrug)
- En stor støbejernsgryde med stor flad bund og et låg til. På den måde kan den både bruges som pande til at stege i og til en god portion gryderet. (den har vi også købt i en genbrugsbutik)
- Pinde til snobrød eller skumfiduser (tag en skovtur og find et par gode pinde, som du kan spidse i enden med en kniv)
Før du tænder bålet
Før du tænder bålet er der lidt du skal være opmærksom på.
- Bålet skal nå at brænde ned til gløder. Det er varmen fra gløderne, du skal bruge. Så sørg for at få startet dit bål op i god tid.
- Brug tørt brænde eller kul. Det gør det hele meget nemmere, når bålet skal startes op.
- Sørg for at slukke bålet, når du er færdig. Hav en spand vand i nærheden, så det er nemt at slukke dit bål, når du er færdig.
- Husk at du altid skal have et øje på dit bål, når det er tændt. Kan du ikke tilberede maden i mens, så sørg for at have det hele klar inden du tænder bålet.
Bålmad opskrifter
Vil du gerne i gang med at lave bålmad med familien, så har jeg lidt gode begynder opskrifter. Det er bålmad opskrifter som giver et godt overblik.
Nemme og overskuelige opskrifter
Alle opskrifter er delt op i 2 dele:
- Forberedelse – her finder du ingredienser og en vejledning til at forberede dine ingredienser, så det er nemt og overskueligt, når du først står ved bålet.
- Ved bålet – Her får du en guide til hvilken rækkefølge du skal lave maden i. Ligesom du ville med alle andre opskrifter. Der er ikke så meget tidsangivelse, men du får en forklaring trin for trin på hvordan du får lavet retten.
Kyllingesuppe på bål
Kødboller på bål
Opskrift: https://www.homebybianca.dk/kodboller-paa-baal/
Gryderet over bål
Opskrift: https://www.homebybianca.dk/sommergryde-over-baal/
Sidst men ikke mindst har jeg samlet alle opskrifterne lige her: #Bålmad
Vil du gerne se meget mere inspiration til sommeren, så se hvad de andre skønne bloggere har fundet på hos https://www.instagram.com/bloggersbyheart/
Hos Louise Herby finder du f.eks. inspiration til gode oplevelser med børn. Find hende her: https://www.louiseherby.dk/
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Vil du gerne have en mere detaljeret guide til food prep, så finder du den lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
No Comments