Appelsincurd med lime er en lækker appelsincreme, som kan bruges til desserter og bagværk eller smøres på en hjemmebagt bolle
Kender du det med at have appelsiner til overs, som bare ligger i køleskabet og ikke bliver spist?
Så har du den perfekte løsning her, nemlig en appelsincurd med lime. Den kan bruges til alverdens lækkerier. Jeg giver dig et par eksempler herunder.
Appelsiner – brug dem
Herhjemme handler vi ind en gang om ugen og inden ugens madplan laves, gennemgår vi indholdet i køleskabet. På den måde sikrer vi, at der ikke er noget der går tabt.
Især omkring juletid og bagefter har vi ofte appelsiner og limefrugter liggende. Smagen af appelsin er bare en af julens klassiske smage.
Noget at det jeg bruger appelsiner til er:
Da julen er overstået kunne vi selvfølgelig bare presse appelsinerne til en lækker appelsinsaft, men jeg fik lyst til at prøve at lave en curd, som jeg kan bruge til bagværk og andre lækkerier.
En anden årsag til ekstra appelsiner i køleskabet er, at børnene selv er med til at vælge frugten til madpakkerne og pludselig ville de ikke spise de appelsiner de havde valgt.
Hjemmelavet curd
En appelsincurd kan holde sig rigtig længe, når den er lavet og der endnu ikke er taget hul på glasset. Har du fået lavet et for stort glas i stedet for at dele din curd i flere mindre glas. Så fortvivl ikke hvis du tager hul på glasset, men ikke skal bruge resten af curden foreløbig. Så kan du nemt fryse den ned i mindre portioner.
Jeg vil dog varmt anbefale dig, at prøve at smøre din curd på en nybagt bolle. Det smager himmelsk.
Appelsincurd – en lækker appelsincreme
De fleste kender vist til den klassiske lemoncurd, som også smager helt fantastisk. Appelsincurden er ikke så anderledes. Det er egentlig bare citrusfrugterne, der er skiftet ud.
Det betyder at alt det du bruger din lemoncurd til, kan du også bruge din appelsincurd til. Giv det et forsøg. Det er en nem måde at give gamle opskrifter et nyt tvist.
Det kræver lidt tålmodighed at lave din curd. Den skal varmes forsigtigt op og du skal røre i den indtil den tykner, men jeg lover det det er det hele værd.
Tjek om din curd er klar
Se i videoen her, hvordan din curd skal se ud, når den er færdig. Den skal kunne dække bagsiden af en ske uden at glide af.
Opskriften på min appelsincurd finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som er lige til at tage med i køkkenet.
Sådan bruger du din appelsincurd
Du kan selvfølgelig sagtens bruge din curd lige som den er. Helt perfekt til at komme i fyldte chokolader eller smøre på brød.
Curden kan dog også bruges som smag i forskellige ting:
- Flødeost creme – Bland din curd med flødeost naturel og få en blød creme til at komme på småkager eller på tærter.
- Husblas – Varm forsigtigt curden med lidt husblas, hvis du har brug for at den bliver mere stiv i konsistensen.
- Piskefløde – Kom din curd i flødeskum og få en dejlig appelsinskum
Opskrifter med appelsincurd – appelsincreme
Jeg bruger min curd til mange forskellige ting. Her får du lidt opskrifter, som det passer helt perfekt til.
Pandekagekage med appelsincurd
Appelsin småkager
Macarons med appelsincurd
Marcipankringle med nougat og appelsin
Jeg har samlet alle mine opskrifter med appelsin her: #Appelsin
Opskriften på min appelsincurd finder du herunder i en fin printvenlig version, som du kan tage med i køkkenet.
Har du ikke set videoen af hvordan din curd ser ud, når den er færdig, så se den herover.
Er du på udkig efter småkage opskrifter, finder du dem her: #Småkage
Eller vil du gerne se mere kage og desserter, så finder du dem her: Kage/Dessert
Rigtig god fornøjelse.
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Appelsincurd med lime en lækker cremet curd til desserter og bagværk eller som spread på en hjemmebagt bolle.
- 2 øko appelsiner
- 2 øko lime
- 240 g sukker
- 3 æg
- 150 g smør
-
Vask appelsiner og limefrugter og riv skallen med et fint rivejern og kom det i en gryde.
-
Pres saften fra frugterne og kom den ligeledes i gryden.
-
Tilsæt sukker og æg og pisk det til en ensartet masse.
-
Varm gryden forsigtigt op under omrøring. Det er vigtigt at det ikke kommer op og koge.
-
Tilsæt smørret og rør i gryden til det tykner efter ca. 20 minutter.
-
Curden er færdig når den kan dække bagsiden af en ske uden at glide af.
-
Kom curden på skoldede glas og sæt dem i køleskabet. Du kan sagtens sigte curden, men det valgte jeg ikke at gøre, da jeg godt kan lide der er lidt tekstur i.
Januar 2018
1 Comment
Små tærter for to -
8. maj 2020 at 10:10[…] nyeste påfund er en tærtebund med Biancas lækre appelsincurd og så toppet med en mørk chokoladeganache. Første gang brugte jeg en chokolade med 85% kakao, og […]