Appelsin småkager lavet med lækker appelsincurd
Inspireret af den klassiske hindbærsnitte får du her en orangesnitte. En lækker lille kage, lagt sammen med hjemmelavet appelsincurd.
Efter at have forsøgt mig med min første appelsincurd, måtte jeg bruge den til de her lækre appelsin småkager.
Efter første smagsprøve på appelsincurden, var mit hoved fyld med idéer på lækkert bagværk, hvor en god appelsinsmag måtte være vejen frem.
Jeg er stor fan af hindbærsnitter. Derfor havde jeg en klar forventning om, at min appelsincurd måtte kunne bruges til at lave noget i samme stil.
Det kom der derfor de her lækre appelsin småkager ud af og jeg har kun fået positive tilbagemeldinger. De har en tilpas sødme, samtidig med at de smager friskt af appelsin.
For at kagerne fik en lidt fin størrelse, valgte jeg at udstikke dejen. Du kan sagtens lave dem som små firkanter ved blot at rulle dejen ud og skære den i passende størrelser.
Jeg har bagt kagerne først og ladet dem køle inden jeg har smurt fyld på. Derefter har de fået lov at stå lidt på køl, da jeg godt kan lide at smagen rigtigt sætter sig.
Opskriften på de her lækre appelsin småkager finder du herunder i en fin printvenlig version, så du nemt kan tage den med i køkkenet.
Husk at hente opskriften på appelsincurd lige her: Appelsincurd med lime
Er du på udkig efter flere småkage opskrifter, finder du dem her: #Småkage
Eller vil du gerne se mere kage og desserter, så finder du dem her: Kage/Dessert
Mange bageglade hilsner Bianca
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Opskrift: Pandekage kage med appelsincurd
For at kagerne fik en lidt fin størrelse, valgte jeg at udstikke dejen, men du kan sagtens lave dem som små firkanter ved blot at rulle dejen ud og skære den i passende størrelser.
Jeg har bagt kagerne først og ladet dem køle inden jeg har smurt fyld på. Derefter har de fået lov at stå lidt på køl, da jeg godt kan lide at smagen rigtigt sætter sig.
- 250 g hvedemel
- 50 g sukker
- 1 spsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 spsk revet appelsinskal
- 150 g smør
- 1/4 dl vand
- 1,5 dl appelsincurd find link til opskriften i indlæget
- 1 blad husblas kan udelades, hvis din curd er blevet god fast
- Vand og flormelis
-
Bland mel, sukker, vaniljesukker, bagepulver og revet appelsinskal i en skål.
-
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det godt sammen med melet, så det hele bliver godt fordelt.
-
Kom vandet ved og saml hurtigt dejen til en kugle.
-
Kom dejen i skålen og stil den på køl ½ times tid.
-
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud på et meldrysset bord.
-
Skær dejen ud i passende størrelse eller stik dejen med udstikkeren, husk at der skal være en top og en bund til alle kagerne.
-
Bag kagerne ved 200 grader i ca. 12-15 minutter. De skal være let gyldne, men ikke for mørke.
-
Lad kagerne køle af.
-
Min orange curd var blevet lidt til den tynde siden, så jeg lagde et blad husblas i blød og varmede curden let, så jeg kunne smelte husblassen. Derefter lod jeg fyldet stå på køl i ½ times tid.
-
Når kagerne er kølet smører du orange curd på halvdelen og kommer låg på.
-
Rør glasuren op af flormelis og en lille smule vand. Glasuren skal ikke være for tynd, så lad være med at komme ret meget vand i ad gangen.
-
Kom glasuren på toppen af snitterne og drys med lidt revet appelsinskal eller lidt fin krymmel.
4 Comments
Pandekagekage med hjemmelavet appelsincurd - Home by Bianca
17. januar 2019 at 14:48[…] Opskrift: Appelsin småkager med appelsincurd […]
Appelsincurd med lime - Home by Bianca
17. januar 2019 at 14:56[…] Opskrift: Appelsin småkager med appelsincurd […]
Macarons med appelsincurd - Home by Bianca
17. januar 2019 at 15:21[…] gang var det min appelsincurd, der kom i spil. Den er allerede brugt til en lækker pandekage kage, appelsin småkager og en marcipankringle med nougat og […]
Marcipankringle med nougat og orangefyld - Home by Bianca
28. januar 2019 at 17:01[…] Opskrift: Appelsin småkager med appelsincurd […]