Denne lækre ærtesuppe med grønkål er smæk fyldt med gode vitaminer og så mætter den godt
Når først vi nærmer os efterårs temperaturer er det blevet tid til suppe.
Har du en favoritsuppe? Del den meget gerne i kommentarfeltet. Det er dejligt med nemme og lækre supper.
Ærtesuppe med grønkål og grønne linser
Jeg vil vove og påstå at ærtesuppe er den nemmeste suppe du kan lave. Det kræver ikke at du har en masse fancy udstyr og ingredienser og den smager skønt.
Vi har faktisk altid en pose ærter på frost hvis vi nu lige skulle bruge en suppe at varme os på.
I denne opskrift har jeg tilføjet grønne linser for at få tilført lidt fylde til suppen og så mætter de godt.
Grønkål
I år har vi haven fyldt med lækre grønkål. De måtte med i suppen for at pifte den lidt op.
Grønkål har så mange gode egenskaber og jeg skal bestemt have meget mere af det hen over vinteren. Den er en rigtig energi booster og så styrker den dit immunforsvar.
Lidt om grønkål:
- Grønkål har et højt jernindhold
- Grønkål har et højt vitamin indhold
- Grønkål er fyldt med antioxidanter
- Grønkål har en anti-inflammatorisk effekt
Så spis du bare din grønkål.
Grønt til øjnene – mad til børn – Hulk suppe
Grønt skulle eftersigende være godt for øjnene, så hvorfor ikke gå hele vejen og servere en lækker grøn Hulk suppe.
Børn vil hellere smage på maden, når det bliver serveret lidt sjovt. Derfor er den grønne ærtesuppe her kommet til at hedde Hulk suppe.
Så glider det pludselig lidt nemmere ned. Ellers kan jeg anbefale at have et par stykker brød klar til at dyppe i suppen og sørg for der er nok, så børnene også går mætte fra bordet.
Hvis bare de får lov at se det nok gange, skal det nok blive en vane og pludselig spiser de mere suppe end brød.
Opskriften på denne lækre suppe finder du herunder i en fin printvenlig version, så den er nem at tage med i køkkenet.
Vil du have andre suppe opskrifter, så har jeg samlet dem lige her: #Suppe
Eller måske der skal mere grønkål på bordet? – find dem her #Grønkål
Rigtig god fornøjelse.
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
En lækker mættende suppe med god fylde og masser af vitaminer
- 2 spsk olie
- 2 løg
- 1,5 l vand
- 2 dl grønne linser
- 600 g ærter
- 125 g frisk grønkål
- 2 terninger grøntsagsbouillon Jeg bruger hjemmelavet 3 spsk
- 1 håndfuld hakket persille
- Kryddersalt Jeg bruger ramsløgssalt
- Hårdkogte æg
- Brød
-
Varm olien i en gryde imens du piller og hakker løgene.
-
Svits løgene og hæld 1 liter vand i gryden. Bring det i kog.
-
Skyl de grønne linser godt. Det er kan forekomme sten i.
-
Kom de linserne i gryden og kog dem i 15 minutter.
-
Imens skylles og hakkes grønkålen.
-
Kom grønkål og ærter i gryden sammen med ½ liter vand og bouillon terningerne.
-
Lad det hele koge i 15 minutter.
-
Blend det hele med en stavblender.
-
Tilsæt hakket persille og smag til med kryddersalt.
No Comments