Kreativt

Adventsgaver til veninderne eller julens vært/værtindegaver

Adventsgaver til veninderne eller julens vært/værtindegaver. Jeg glæder mig til at glæde andre lidt ekstra i december.

I år startede julen tidligt herhjemme. Jeg har en veninde, som er rigtig god til at huske folk omkring hende. Hun laver gerne søde hjemmelavede gaver i julen både til dagplejen, børnehaven eller andre der gør en forskel for hende i hverdagen.

Det inspirerende mig til at sende lidt forkælelse ud til nogen, som jeg ved godt kunne bruge lidt ekstra forkælelse i den mørke tid.

Jeg måtte derfor i det kreative tænkehjørne, for det var vigtigt for mig, at det var forkælelse, som samtidig gav varme og julestemning. Gaverne kan sagtens bruges som værtindegaver også, er ikke svære at lave og de er stort set allesammen hjemmelavede gaver.

Så følg med i min lille adventskalender og lad dig inspirere. Måske du finder noget, som passer perfekt til værten til årets julefrokost, juleklip eller småkagebagning.

Gaverne er pakket ind og klar til aflevering. Du kan følge med ved at trykke dig ind på bloggen hver søndag, hvor et indlæg med vejledning for søndagens gave er klar til at sende inspiration til dig.

Se alle mine kreative gaver lige her: Kreative gaver .

You Might Also Like

2 Comments

Leave a Reply